MC Lån - Lån penge til motorcykel



Foråret er tiden hvor alting springer ud - den første varme melder sig og man begynder at fornemme sommeren komme - det er også den tid på året hvor der sælges flest motorcykler.
Det er nok meget naturligt - for når foråret og varmen melder sin ankomst, er det naturligt at drømme om at fare af sted i bedste \"Easy Rider\" stil med vinden blæsende i håret på en brølende motorcykel.
Ja, det er nemt at lade drømmene få frit løb - og det koster jo ikke noget at drømme. Men drømme har det jo med at skulle realiseres indimellem - og det koster.
De færreste har nok mulighed for at investere i en motorcykel som et impulskøb - afhængig af årgang, km. Og model er det en forholdsvis stor investering.
Langt de fleste vælger derfor at få finansieret drømmen om en MC med et lån - og der findes mange muligheder for at låne til en MC.
Mange har måske en bil i forvejen, som er finansieret med et billån i ens egen bank - så er det selvfølgelig nærliggende at søge at få finansieret sin MC gennem banken.
Som altid når man undersøger prisen på et lån er der nogle forhold der skal undersøges forinden - f.eks. stiftelses omkostninger/provision, lånets løbetid samt de årlige omkostninger i procent (ÅOP).
Lånets rente er også bestemt af hvor meget man vil betale i udbetaling, og om dem der finansierer lånet skal have pant i ens MC.
Samler man flere lån i sin bank er der måske penge at spare - men det skader ikke at undersøge markedet.
Køber man sin MC hos en forhandler tilbyder han måske også en finansieringsmodel - så hvorfor ikke udnytte situationen og sammenligne priser? - ofte kan en forhandler tilbyde gode løsninger, da dem han samarbejder med netop kender til finansiering af motorcykler - og måske netop derfor kender kundens behov bedre end ens bank.
Inden man realisere drømmen og låner penge til en MC er der dog andre forhold man skal undersøge grundigt først - f.eks. hvad det vil koste at forsikre sig.
En ung førstegangskøber af en virkelig muskuløs MC kan formentlig se frem til næsten at skulle betaler mere i forsikring end det koster at afdrage på selve lånet!
Er man på udkig efter en veteran motorcykel er der ofte penge at spare på forsikringen - men det kan måske så være sværere at få den finansieret, idet det kan være svært for et finansierings selskab at værdisætte en sådan MC.
Så selv om man let forelsker sig i tanken om en ny MC er det en god idé at undersøge alle forhold.
På samme måde som man sammenligner priser på en MC hos forskellige forhandlere, er det en fordel at undersøge markedet for finansiering - det kan ofte vise sig at man kan spare mange penge ved at se sig for inden man handler - og det koster ikke ekstra at bede om en bedre pris.
Et MC lån er også et produkt som skal handles til den rigtige pris - så undersøg markedet evt. på Internet og sammenlign tilbud og priser - både på motorcykler og finansiering.