Dårlig betaler og registrering i RKI



Ny computer, ny opvaskemaskine, nyt stereoanlæg?
Fristelserne er mange - og vi bliver bombarderet dagligt i radio, tv og aviser med farvestrålende produkter, som alle lover at gøre vores liv mere enkelt, underholdende eller hvad der nu er oppe i tiden.
De fleste køber eller lader værre - har du penge så kan du få, har du ingen så kan du… LÅNE! Dejligt, nemt og hurtigt og så kan du få svar indenfor 15 minutter og allerede om en time ligger du hjemme på gulvet i færd med at sætte dit nye stereoanlæg sammen.
Det er alt sammen meget godt - lige indtil du IKKE kan betale dine månedlige afdrag. Det starter med en rykker, inkasso varsel - måske endda en retssag.
Du bliver med andre ord stemplet som en DÅRLIG BETALER - og hvad betyder det så at man står opført i et register over dårlige betaler (RKI).
Tja, det betyder i hvert fald at man er udelukket i op til 5 år fra at låne penge hos mange andre firmaer. De benytter nemlig RKI til at undgå at få en potentiel dårlig betaler.
Når man f.eks. i en forretning indsender en låneansøgning til et kvik lån, checker finansierings selskabet om man er registreret som værende dårlig betaler - det er derfor det tager 10-15 minutter at blive godkendt til lånet/finansieringen.
At man en gang er blevet registreret som værende dårlig betaler følger heldigvis ikke en gennem hele livet - efter f.eks. 5 år bliver ens gamle historik slettet.
Selvom man er registreret som værende dårlig betaler, er det ikke ensbetydende med at man ikke kan låne penge.
Flere hjemmesider reklamerer ligefrem med at dårlige betalere kan låne hos dem - men pas på, - det foregår som regel til markedets højest tilladte renter.
Man kan selvfølgelig sige at de også løber en større risiko ved at indlade sig på at låne penge ud til en person, som i forvejen har vist sig ikke at være i stand til at afdrage/forrente et lån.
Det rigtig farlige er hvis man begynder at optage lån for at betale af på andre lån - det er i så fald skruen uden ende og i værste fald betyder det personlig konkurs og dermed en tur i retten - en oplevelse de færreste nok har lyst til at opleve.
Man kan måske mene at det i dag er blevet for nemt at låne penge og nogle mener måske også at svage sjæle fristes over evne.
Når man accepterer og skriver under på en låneaftale er man forpligtet til at tilbagebetale - og selvom man i en periode ikke kan afdrage kan udlåneren alligevel gøre sit krav gældende.
Det kan munde ud i et besøg af fogeden som afhenter den ting man har købt - og så får man ikke de penge tilbage man allerede har betalt.
Kommer man i en situation hvor man kan se at det bliver svært at overholde sine forpligtigelser, er der ofte mulighed for at indgå en afdragsordning - det kunne f.eks. udmønte sig i en længere periode til at betale tilbage i.
Det er under alle omstændigheder værd at undgå at blive registreret som værende dårlig betaler - godt nok kan man låne penge andre steder, men det bliver langt fra til de bedste renter.
Hvis ens økonomi forbedrer sig, f.eks. ved at man får en højere og forhåbentlig fast indtægt, vil der være god fornuft i at tage et møde med sin bank og på den måde får samlet sin dyre klatgæld til et samlet lån.
Ved at få samlet en række små lån kan man ofte halvere sine renteudgifter og på den måde hjælpe sig selv til hurtigere at få afdraget gælden.
Så livet er ikke slut selvom man er registreret som dårlig betaler, det er blot en rigtig dårlig idé at optage yderligere lån selvom de tilbydes mange steder.
Så når man ønsker at låne penge er det en god idé at overveje fremtiden - har man mulighed for at afdrage lånet hvis man f.eks. mister sit job eller bliver syg?
Det er f.eks. ofte muligt at tegne en tillægsforsikring, som betyder at man forsikringen dækker omkostningerne på lånet hvis man en periode bliver forhindret i at afdrage.