Billån - Lån penge till Bil
De fleste vil sige at de ikke kan leve uden en bil og de fleste mennesker som har en bil har også et billån.
Uanset om man er ny bilist og første gangs køber, eller har været bilist i en menneskealder er køb og finansiering af en bil altid en stor beslutning.
De fleste vil nok mene at det sværeste er at udvælge sig hvilken bil man skal vælge, der er jo så mange bilmærker og så er der både nye og brugte biler - og hvad med ekstra udstyr?
Finansieringen af et billån foregår stadig ofte i banken - der har man haft sit tidligere billån, banken kender en og ofte er det blot en formalitet og en underskrift og så er finansieringen af ens nye bil på plads.
Men ligesom valget af bil bunder i overvejelser om bil mærke, stand, og fremtræden, antal kørte kilometer, leveringsomkostninger osv. Burde nogle bil købere måske overveje hvilke finansieringsmuligheder der findes på markedet.
Når man skal overveje finansieringsmuligheder er der flere overvejelser man bør gøre sig. De fleste gør sig jo nok den overvejelse om den månedlige ydelse harmonerer med hvad de mener at have råd til.
Men der er også andre ting der er vigtige at undersøge, inden man kan sætte sin underskrift på købe dokumenterne og stolt forlade forretningen i en skinnende ny og vellugtende bil.
F.eks. er der renten - det er vigtigt at kende de årlige omkostninger i procent (ÅOP) og hvad enten det er et banklån eller forhandler finansiering, skal ÅOP fremgå på papirerne.
Man skal ligeledes tage stilling til om man ønsker en fast eller variabel rente, samt om man evt. kan deponere en større eller mindre udbetaling.
En variabel rente er ofte den billigste på papiret, men jo længere lånet løber, jo større er der mulighed for at renten kan ændre sig - og bare 1% har en del at sige hvis man har lånt 2-300.000 Kr.
Netop udbetalingen er ofte afgørende for at opnå de bedste renter og en udbetaling på 20-40 % giver ofte den bedste rente.
Når man skifter bil er det ofte ens gamle bil der indgår i handlen og udgøre en del eller hele udbetalingen.
Netop ydelsen er vigtig at gøre sig nogle overvejelser om, da man hvis man vælger for lang løbetid eller en for lav ydelse, risikerer at man måske ikke har betalt den gamle bil ud inden skiftet.
Handler man bil privat er det vigtigt at sikre sig at der ikke er pant i den bil man ønsker at købe, så man pludselig står i en situation hvor man hæfter for en restgæld.
Handler man bil hos en forhandlere er det ikke ualmindeligt at forhandleren hellere end gerne vil tilbyde finansiering - grunden er ganske ligetil, forhandleren opnår nemlig provision hver gang de indgår en finansierings aftale.
Der er intet galt i at få finansieret sit billån gennem forhandleren - ofte føler mange at de sparer tid ved at få ordnet det hele et sted.
Men igen skal man gøre sig nogle overvejelser - har man f.eks. andre lån i banken er der måske fordele man kan opnå ved at samle sine aktiviteter - eller fordele man kan miste, hvis man vælger at finansiere sit billån udenfor banken.
Uanset hvad man vælger er det at foretrække at man bruger noget tid på at sætte sig ind i hvilke tilbud og muligheder man har - ofte er det nok at gå på nettet og se på hvad der findes indenfor bil finansiering og bil lån.
Mange finansieringsvirksomheder og banker har gratis værktøjer der gør en i stand til hurtigt og nemt at foretage en udregning, så man har et komplet overblik over ydelse, løbetid, rente og stiftelses omkostninger.
Da de fleste mennesker i dag har bil, er det også nemt at finde nogle at drøfte billån med - spørg evt. kolleger, venner eller familien hvor og hvordan de har fået finansieret deres bil.
Jo bedre du kender markedet jo flere penge er der at spare - og det kan måske i sidste ende betyde lidt mere ekstra udstyr til din nye bil.